Befrugtning af ørredens æg

klik på billeder for større visning

En portion æg afmåles

Sæden tilsættes

Let omrøring af blandingen og befrugtningen sker

Forsigtig og jævn fordeling i klækkerendens æggebakker

Hvis nogle af æggene ikke er blevet befrugtet sker det nu hvor de er lagt i vand. De suger vand og svulmer lidt op. Skallen bliver hård og starten på en ny fisk ligger godt beskyttet i ægget.

Vandet vil være uklart en tid indtil sædresterne er helt væk. 

Man kan vælge at skylle æggene efter nogen tid for at sikre sig der ikke er sædrester i bakkerne.

Fremgangsmåden kan være en smule forskellig fra dambrug til dambrug og stor forsigtighed er påbudt for ikke at forstyrre de første celledelinger.

At vi i dag verdenen over kan udklække æg af ørred og laks; producere kvalitetsfisk til konsum og levere fisk til naturgenopretningsprojekter er ikke kommet ud af den blå luft. Ihærdige mænds arbejde, forsøg og stædighed banede vejen for starten til det vi kan i dag. I artiklen "Den kunstige befrugtning og klækning i de sidste 200 år" fortæller C. V. Otterstrøm og Jørgen Dahl i 1958 på spændende vis om starten på dette pionerarbejde.